Jette Bøgeby

rev. 05.11.2009

Vi skal altså passe på

at vi ikke glemmer et af vores kulturs varemærker - adskillelsen mellem den lovgivende, udøvende og dømmende myndighed - som er en af garanterne for den enkeltes retssikkerhed.

Stor ståhej i pressen. En familie i Helsingør chikanerer en hel boligblok, så 23 familier må flytte. Og straks er samtlige boligpolitiske ordfører i Folketinget på barrikaderne. For det skal der gøres noget ved - underforstået lovgivning. Hov. Kendte de noget til sagen - næh, men de tænkte straks i lovgivningsbaner.

Uden at kende andet til den konkrete sag fra Helsingør, end det, jeg har læst i avisen, mener jeg godt, at jeg kan sige: Stop. Slap af. Vi behøver ikke ny - eller yderligere - lovgivning.

Jeg har i snart 4 år været formand for Beboerklagenævnet på Frederiksberg. Beboerklagenævnet behandler blandt andet klager over overtrædelse af husordenen osv. I almennyttige boliger.

Og vi har også den type klagesager på Frederiksberg. Klagesager, hvor boligselskabet på vegne af en gruppe beboere beder Beboerklagenævnet give en lejer en advarsel, som kan medføre, at lejemålet ophæves, hvis ikke advarslen efterleves. Det er sjældent, men sker dog, at Beboerklagenævnet direkte bliver bedt om at ophæve lejeforholdet.

Den hyppigste klagesag vedrører en tilflytter, der har et adfærdsmønster, som er forskelligt fra de øvrige beboeres. Vedkommende kan måske ikke forstå husordenen - det er ikke alle, som kan læse og forstå en husorden - eller man er kommet skævt ind på hinanden. Konflikten accelererer og ender med en klage. Det er meget sjældent, at en lejer er til skade for de øvrige lejere. Derfor skal vi passe på ikke at lade en enkelt sag hvirvle op i det hele og forrykke balancen på en lovgivning, der netop er tænkt at skulle være afbalanceret.

Vi ved alle, at det er og også skal være, svært at ophæve et lejemål mod lejers ønske. Hvis lejer i øvrigt betaler sin husleje og ikke generer andre. Lejeren har krav på beskyttelse mod pression og chikane fra udlejer. Men altså også fra andre lejere.

Det er derfor ikke muligt, bare fordi en lejer måske er anderledes i sin adfærd, via en klage over vedkommende, at få den pågældendes lejemål ophævet. Vedkommende har krav på at blive hørt. Og her er det, at Beboerklagenævnet kommer ind i billedet.

Det er Nævnet, som på baggrund af såvel klagernes som den pågældende lejers skriftlige forklaringer i første omgang tager stilling til, om en klage skal få konsekvenser for den pågældende lejer. Nævnets afgørelse kan af den part, der ikke får medhold indbringes for Boligretten.

Ingen af de klagesager, vi har behandlet i indeværende periode, er, så vidt mig bekendt indbragt for Boligretten. Og det vil jeg tillade mig at tage som udtryk for, at tingene fungerer. - Og at der ikke er behov for indblanding fra folketingets boligordførere.

Jette Bøgeby (C)

Formand for Beboerklagenævnet på Frederiksberg og medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse